“Flæske”sandwich med Citronmayo

Ingredienser

Fremgangsmåde

  • Kog 2 dL vand (brug en elkedel). Hæld herefter vandet over de tørrede svampe i en lille skål. Tilføj bouillon til skålen og lad det stå i ca. 20 min. Du kan med fordel hakke eller rive svampene fint først, for at udnytte deres smag mest muligt - så behøver du heller ikke fiske dem ud senere.
  • I en lille skål blandes hvedemel, salt og hvidløg.
  • Si svampene fra det varme vand og pisk alt vandet jævnt i hvedemelet. I en anden skål tilføjes panko. Gem fx svampene i køleskabet til din næste sauce eller suppe.
  • Hvis der "kun" er to store stykker seitan i din pakke, kan du halvere dem til 4 fladere bøffer.
  • Skiverne af seitan vendes nu først i mel-blandingen (i et jævnt, men endelig ikke alt for tykt lag), og herefter i pankoen. Overfør herefter bøffen til en tallerken hvor den kan tørre lidt inden stegning. Fortsæt med resten af bøfferne.
  • Steg seitanbøfferne i rigeligt olie ved en god varme (jeg bruger trin 7/9, varm panden/olien godt igennem inden brug), indtil de er sprøde og gyldne på hver side. Det tager et par minutter på hver side. Drys med rigeligt salt på begge sider under stegning, klassisk flæskesteg er jo smadder saltet!
  • Lad herefter bøfferne dryppe af på et par stykker køkkenrulle.
  • I mellemtiden laves mayonnaisen (eller på forhånd). Smag den herefter til med lidt ekstra estragon og evt. mere citron.
  • Anretning:
  • Byg en "flæske"stegssandwich med ristede burgerboller, estagonmayo, en skive seitanbøf, lunet rødkål, syltede agurker og lidt salat.
  • Server straks! Gerne med pomfritter, der er rigeligt med ekstra mayo! Ellers kan du gemme den ekstra mayo i køleskabet de næste par dage.

Noter

* Kan erstattes med rasp, polentagryn eller lign. Personligt synes jeg at panko smager bedre end rasp, og at resultatet bliver bedst med panko. Panko kan blandt andet købes i Rema 1000 og diverse asiatiske supermarkeder.

** Kan undlades eller erstattes med lidt svampepulver.