Hjemmelavet Whiskey Sauce

Ingredienser

  • Whiskey Essens
  • 1 dL Whiskey *
  • 2 spsk Balsamico
  • 3 kviste Rosmarin (uden blade)
  • 1 tsk tørret Timian
  • 1/2 lille Rødløg
  • Saucen
  • 0,5 dL Whiskey *
  • 1 spsk Balsamico
  • 0,5 dL Ketchup (Heinz, Urtekram)
  • 1 spsk Brun farin
  • 1 tsk Tomatpure
  • Bladene fra 3 kviste rosmarin
  • 1 katon Naturli' Soya Cuisine (250 mL)
  • En masse salt og peber

Fremgangsmåde

  • For Essensen
  • Snit løget fint.
  • Bring whiskey, balsamico, rosmarin kviste og timian i kog i en lille gryde. Lad det små-simre indtil essensen er reduceret til ca. halv volumen. Det tager ikke lang tid!
  • Resten af Saucen
  • I mellemtiden flamberes det resterende whiskey og balsamico i en lille pande. Dette gøres ved at varme whiskeyen lige indtil den vil begynde at koge. Herefter tages panden ud fra under emhætten, og der sættes ild til panden med en lighter (brug en lang en!). Lad whiskeyen flambere i ca. 1 min - indtil flammen selv går ud.
  • Tag herefter rosmarin kvistene ud af essensen.
  • Pisk den flamberede whiskey i essensen når essensen er reduceret.
  • Pisk ketchup, tomatpure, farin og rosmarin blade i saucen. Skru ned for varmen og lad saucen stå og tykne mens den små-simrer i nogle minutter.
  • Pisk herefter soya cuisine i saucen. Lad saucen simre i nogle minutter. Jo længere tid den får lov at stå, jo mere smag og farve får saucen. Men det er altså vigtigt at saucen får lov at boble!
  • Smag til med salt og peber, og evt. mere balsamico.
  • Hæld saucen igennem en si, ned i en sauceskål.
  • Server straks!

Noter

* Vi brugte Tullamore Dew Irish Whiskey.

Skriv din kommentar

Din kommentar skal godkendes før den bliver synlig