Italienske Pizzasnegle med Oliven

Ingredienser

  • 3 dL lunken Vand
  • 25 g Gær
  • 1 tsk Salt
  • 3 spsk Rapsolie (40 g)
  • 2 dL finvalsede Havregryn (80 g)
  • 200 g Grahamsmel (eller anden fuldkornsmel)
  • Ca. 200 g Hvedemel
  • 280 g Grønne oliven (drænet vægt)
  • 100 g Solsikkekerner
  • 140 g Tomatpure
  • 3 spsk Rapsolie (40 g)
  • 3 tsk Oregano
  • 3 tsk Paprika
  • 3 tsk Hvidløgspulver
  • Lidt ketchup
  • Dejen
  • Det Italienske Olivenfyld
  • Servering

Fremgangsmåde

  • Fordel fyldet jævnt på den udrullede dej - helt ud til kanterne!
  • Opløs gæret i vandet i en stor skål. Tilføj herefter salt, olie og havregryn.
  • Pisk grahamsmelet jævnt i vandet. Tilføj 100 g hvedemel til skålen. Rør det jævnt ud med en træske. Tilføj yderligere 100 g hvedemel og rør det så vidt muligt ud. Når du ikke kan jævne det mere, hældes dejen ud på et meldrysset bord.
  • Æld dejen helt jævn. Tilføj evt. mere hvedemel. Dejen skal være klistret, men den må ikke hænge fast i dig eller bordet. Æld dejen i ca. 2 minutter.
  • Lad dejen hæve på bordet, under et rent viskestykke, i en times tid.
  • I mellemtiden blendes alle ingredienserne til fyldet sammen i en foodprocessor. *
  • Rul dejen ud på et meldrysset bord når den er hævet færdig. Rul dejen ud i en stor rektangel med en tykkelse på ca. 0,3-0,5 cm.
  • Rul dejen så stramt du kan omkring fyldet, til en stor snegle pølse. Skær pølsen ud i ca. 15-20 snegle med en tykkelse på ca. 2 cm.
  • Fordel sneglene på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad sneglene hæve her i ca. 30 minutter, under et rent viskestykke.
  • Tænd ovnen på 250 graders varmluft når der er ved at være gået en halv time.
  • Bag sneglene i ovnen i ca. 15 minutter til de er sprøde og gennembagte, men ikke tørre.
  • Lad pizzasneglene køle ned, og gem dem i køleskabet. Spis dem som snacks og mellemmåltider i løbet af de næste 5 dage. Lun dem i mikrobølgeovnen og server med lidt ketchup!

Noter

* Hvis ikke du har en foodprocessor, hakkes solsikkekernerne først så jævnt du kan med en minihakker. Overfør dem til en lille skål. Herefter hakkes oliven, tomatpure og olie så jævnt du kan. Rør massen i solsikkekernerne og smag til med krydderierne.