Ingredienser
- 1 dåse Kikærter (drænet, ca. 240g)
- 1 stk Forårsløg
- 2 tsk små Kapers
- 1 tsk Sennep
- 0,5 dL Neutral yoghurt *
- 2 tsk Hvid eller rød miso paste **
- Saften fra 1/2 citron
- Lidt peber, sød paprika og salt
- Evt. lidt majs, hakkede løg eller lign.
Fremgangsmåde
- Dræn og skyld kikærterne. Hak kikærterne kort i en minihakker, uden at de bliver smattede. De skal kun lige hakkes til der næsten ikke er flere hele kikærter tilbage.
- Hak forårsløget i tynde små skiver.
- I en lille skål blandes kikærter, forårsløg, kapers, sennep, yoghurt, miso og citronsaft godt. Misoen skal nærmest mases ud i blandingen. Tilføj evt. mere yoghurt indtil ønsket konsistens.
- Smag til med lidt salt, peber og paprika.
- Server straks! Med salat, tomat og agurk i en lækker Tun'FRI' sandwich! Kan ellers gemmes i køleskabet et par dage.
Noter
* Jeg bruger Alpro 'Mild and Creamy' neutral yoghurt.
** Det er misoen som giver den gode lidt tun-agtige smag! Jeg køber min i mit lokale asiatiske supermarked.